Bonuskampagner modulet er lavet for at kunne differentierer bonus på tværs af kundegrupper, men også på tværs af butikker.
Det kan være at butikken i Haderslev holder Open By Night og ønsker at give deres medlemmer dobbeltbonus denne aften, mens de andre butikker har en normal dag.
Det kan også være kundegruppen Ansatte skal have 25% bonus.
Hvis du sælger varegrupper som ikke skal eller må give bonus til medlemmet, det kunne være tobak, spiritus eller modermælkserstatning, så skal du vælge Varegrupper, indstille varegruppenumre fra din kasse eller webshop og vælge 0 i bonus.
Systemet finder altid selv den højeste bonussats med mindre du har angivet 0 i en kampagne på varer eller gruppe. Så skulle du komme til at give 5% i en kampagne men din standardbonus under Indstillinger -> Bonus er 10%, så vil systemet give 10% til den gruppe, som er i kampagnen med de 5%.